| Notater |
- Død 19 aug. 1593, Flensborg
Var ligesom sin fader og farfader købmand i Flensborg og drev, som disse, en omfattende handel med okser, der hovedsagelig blev opkøbt i Jylland og derfra drevet ned gennem Slesvig-Holsten og videre til Sydtyskland eller Holland, hvor de blev solgt. Det var antagelig på en sådan rejse, at han i 1552 i Neumünster begik et drab, efter hvilket han dog, ved at betale en klækkelig mandsbod, opnåede et gunstigt forlig med den dræbtes familie, men da han frygtede, at Christian III.'s stedmoder, enkedronning Sophie i Kiel, datter af hertug Bogislaw X. af Pommern og enke efter Frederik I., ville give sine embedsmænd ordre til at beslaglægge hans okser og andre ejendele, p.gr.a. boden, der skulle betales til landsherren, havde han henvendt sig til kongen (Christian III.) og bedt denne om at mægle. I efterfølgende skrivelse dateret Nyborg, den 4. marts 1553, og stilet til amtmanden i Flensborg, Jaspar Rantzau, synes kongen dog at være af den opfattelse, at boden tilkom ham, som konge og herre, men hvis han alligevel ikke havde ret til denne, mente han det bedste ville være, om Peter Rickertsen lod retten i Neumünster afgøre sagen. (her følger brevveksling mellem konge, amtmand og enkedronning). 1553 var Peter Rickertsen blevet rådmand i Flensborg, hvilket ses af, at han som sådan, den 27. august dette år, sammen med borgmester Marthen Schulte, pastor Nicolaus Johannis, kirkeværgen Thomas Koelundt og flere andre borgere, underskrev en kontrakt med orgelbyggeren Barthold Hering i Lybæk om levering af et nyt orgel til 700 mark lybsk, til St. Marie kirke i Flensborg. 1557 var han i overhængende fare, da han på gaden havde bedt en berygtet slagsbroder, Jost Brodersen, om at betale en gæld, hvorfor denne havde truet ham med et »Zündrhor« (gevær), så han måtte flygte ind i sin moder Marine Karstens' hus; han har dog muligvis været et hidsigt gemyt, for den 1. januar 1565 var han i klammeri med Pawel van Alleveld og Hinrick Rantzow og blev af disse »up der Straten verwundet«. Ved en proces, som arvingerne efter Lütke Naamen, den 27. maj 1575, førte for at få dennes testamente erkendt ugyldigt, repræsenterede han, sammen med sin yngre broder Carsten, magistraten i Flensborg, og ved den lejlighed omtales de begge som rådmænd; ved statholder Heinrich Rantzau's indgriben, forblev testamentet dog gyldigt. 1577 var han tilsyneladende næstældste medlem af Flensborg byråd, for da der skulle vælges ny borgmester efter den afsatte Peter Pomerening, stemte han lige efter den anden borgmester og rådmand Harder Vake. 1581 nævnes han som kæmner, da en ny galge skulle bygges. Ifølge Reinhusen, Nr. 849, og en håndskrevet genealogi af O.H. Moller, gik Peter Rickertsen af på grund af sin høje alder. Fra foråret 1551, da hans moder var flyttet ind i Hans Goldtschmidt's hus, som hun da havde købt, havde han boet i sine forældres smukke ejendom ved Søndertorv, men flyttede senere ind i sin søn Rickert Petersen's hus, hvor han døde den 19. august 1593 (Reinh. 963): »starf Peter Rickertsen Radtsherr.« Hans hustru, Marine Peters, af ukendt herkomst, døde allerede den 5. februar 1574 (Reinh. 230)
|
Broesby-Olsens Slægtstavle
- 1593
