Notater |
- 1445, Borgmester 1466 - 71
Deltog i oprøret som grev Gert foranstaltede imod Christian d. 1. i 1472. Blev fængslet og måtte betale sit liv med 2000 mark, samt skrive det kendte Orfejdebrev, hvori han tilsiger kongen troskab, og som beediges af 12 af hans slægtninge og venner. Haye døde senere samme år.
Paysen, født o. 1425, død o. 1483, stilling borgmester i Flensborg. ... Da man hverken i Flensborg eller i de andre middelalderlige byer havde nogen beholdning af rede penge, og lån var vanskelige at opnå, måtte rådet, hvilket i praksis vil sige borgmesteren som den finansielle forvaltnings leder, udlægge de manglende penge, således at der opstod et løbende mellemværende mellem ham og byen eller rådet i dets egenskab af byens repræsentant. Således blev borgmester Haye Paysen i 1466 kæmnerne 45 m. skyldig, medens det ærbare råd det næste år skyldte Haye 14 m., i løbet af de følgende 5 år stigende til 59 m.; disse beskedne gældsposter opstod dels ved dækning af særlige udgifter, som f.eks. opførelsen af det nye rådhus, dels ved det årlige regnskabsopgør. 1472 måtte Haye forlade byen som landflygtig."
Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 89
... De besatte slotte genvandtes med våbenmagt, og Gerhard blev tvunget til forlig og til at forlade landene. To år senere gjorde han i sept. 1472 et nyt oprørsforsøg med Husum som midtpunkt, men flygtede, da Christian nærmede sig i spidsen for landenes væbnede opbud. Det håbløse foretagende havde kun fået få tilhængere uden for de frisiske herreder. I Flensborg støttedes oprøret af borgmester Haye Paysen, som åbnede portene for kongens fjender; han har sikkert, som det fremgår af hans navn og af navne på hans slægtninge, været af nordfrisisk oprindelse. På forbøn af dronningen slap han med livet, men måtte ikke opholde sig i Flensborg; senere er han åbentbart blevet taget til nåde og nævnes 1483 som rådmand. Selv om han må have haft hjælpere, har borgerne i almindelighed, så vidt man kan skønne, ikke deltaget i grevens oprør. Gerhard bekæmpede ganske vist ridderskabet og søgte derfor at danne sig et parti blandt borgere og bønder, men hans politik har sikkert været de flensborgske købmænd for eventyrlig.
Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 110 og 111. Han g.m. Catharina ....
|