Broesby-Olsens Slægtstavle
Notater
Match 151 til 200 fra 286
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 151 | i 1713 den rigeste mand i Flensborg | Valentiner, Borgmester Jürgen (I777)
|
| 152 | i 1917 tjente han 50 kr om måneden | Olsen, Stolemager Jens (I704)
|
| 153 | iflg- kirkebog: bekom ikke nadver. side 58 | Pedersdatter, Margrethe (I28)
|
| 154 | Ifølge Ludwig Emil Voigt i Skanderborg var Anna Christina adoptivbarn af provst Hoeck i sandhed en illegitime datter af den danske konge.(Chr .7 ?) Dette rygte skulle komme fra en dødsbemærkning i Gråsten i 1842 og muligheden understøttes af, at Anna Christina ikke er registreret i kirkebogen i Ulkebøl. Da hendes far som præst siden 1770 muligvis har glemt at indføre Anna i kirkebogen hvilket lyder mærkværdigt. Videre på side 11… ... Danach hat sie, am 22. September 1842 verstorben, als ältestes Kind den Christian Peter "58 Jahre alt" hinterlassen. Erst 5 Jahre nach der Geburt Christian Peters, der die Vornahmen seiner beiden Großväter trägt, wird die Ehe geschlossen.... Peter Hoecks egenhændige bemærkning lyder: "1792 d. 23.Nov. bleve Friedrich Ebeling Degnens Sön her paa Stedet og min Dotter Anna Christina Hoeck, efter forud erholdte concession hjemme i Huset aegteviede." I sammenhæng med disse oplysninger bliver den følgende sætning fra Anna'sdødsbemærkning: "... ' er født i Ulkebøl og derefter forlovet med højfyrstelig Livjægere nemlig Hausvogter Ebeling i Gravenstein." Det er bemærkelsværdigt at Provstedattern først som 21 årig umiddelbart før sin vielse blev konfirmeret. Fødslen af Christian Peters giver nok nøglen til dette. | Hoeck, Anna Christina (I321)
|
| 155 | Inger Kirstine Olsdatter bar; Nilaus Willumsen; Jens Olsen, lods; Jens Klejnsmed; Johannes Nielsen. | Jensen, Carl (I114)
|
| 156 | inspektør i KTAS, født 25. juni 1912 i Helsingør, døbt 19. august 1912 i hjemmet, fremstillet i St. Olai kirke 8.september 1912. Død 29. december 1993 på Hillerød Hospital. Gift 10. juni 1939 i Brønshøj Kirke med Grethe Kirsten Fauerskov Eskildsen, født Tindrup. Død den 8. november 2003 i hjemmet Rådhusvej 3, Allerød. De fik 3 børn: | Eskildsen, inspektør i KTAS Ove Carl Ludvig (I1071)
|
| 157 | Jeppe N.N. eller »Jeppe auf der Bohle« ved Lytgenholm, der må være født i midten af 1300-tallet og formodes at være stamfader til de af slægten, der i det 15. og 16. århundrede var fremtrædende borgmestre og rådmænd i Flensborg. Hans hustrus navn kendes ikke. Det adelige gods Lytgenholm ejedes 1463 af væbneren Wendt Frese, der i midten af 1400-tallet, efter faderen Hinrick Frese's død (efter 1440), solgte det meste af godsets jord til bispestolen i Slesvig [biskop Nicolaus IV. Wulf (1429-74)]. Dette fremgår af en over biskoppens gods i Nørre Gøs herred skrevet fortegnelse i et tingsvidne, der på begæring af Joachim Ode, klerk i Bremen stift, som fuldmægtig for hr. Gotschalc [Godske de Ahlefeldt], biskop i Slesvig 1507-1541, blev udstedt på birketinget i Lytgenholm den 14. april 1519 af foged over Slesvig stifts birkeret i Nørre Gøs herred, Nis Japsen, kirkeherre i Langenhorn, hr. Pauel Karstens og Nompne Bennesen i Vestergaard. Den 18. april 1468 solgte og skødede han [Wendt Frese] møllestrømmen ved Lytgenholm til bispestolen i Slesvig for 100 mark lybsk, af hvilke han måtte overlade de 80 mark til Jeppe's svigerdatter Frouwe, enke efter Paye Jeppson i Flensborg, hvilket kunne tyde på, at nævnte møllestrøm tidligere havde tilhørt Paysenfamilien - eller i hvert fald, at Wendt stod i gældsforhold til hendes mand, Paye Jeppsen. | Auf der Bohle, Jeppe (I246)
|
| 158 | Jfr. Hedevig Smith bar; Jens Klejnsmed; Jacob Feldbereder; Niels Pedersen, Frederikssund; Johan Thuesen, møllersvend, Ude Sundby; Nilaus Willumsen, Frederikssund. | Jensdatter, Hedvig Marie (I107)
|
| 159 | Jfr. Knudsen, Færgegården, bar; Voss, bager i Ude Sundby; Jens Bentsen; Jens Pedersen, ibd; Anders Nielsen, ibd. | Jensdatter, Karen Nicoline (I111)
|
| 160 | Jfr. Smith bar; Ole Stæhr, Jægerspris; Niels Mogensen, Frederikssund; Nilaus Willumsen, ibd.; Jens Klejnsmeds kone, ibd. | Jensdatter, Kirstine (I106)
|
| 161 | Jfr. Sofie Smith bar; Niels Mogensen; Hans Larsen; Jens Klejnsmed; Nilaus Willumsen, alle Frederikssund. Ildebrand i Frederikssund. Den 3. december 1822 var den gal igen. Der var udbrudt ild i gavlen på Søren Halds hus, som lå i nærheden af skibsbroen. Herfra var ilden sprunget over i saddelmager Henrik Mogensens hus mod nord og senere i lods Villum Jensens hus, som lå mod syd. «i»Frederikssund brandvæsens historie.«/i» | Jensen, Væver Villum (I103)
|
| 162 | Jfr. Sofie Smith, Frederikssund, bar; Voss, bager ibd; Niels Pedersen, ibd; Nilaus Willumsen, ibd; Lars Smed, Ude Sundby. | Jensen, Jens (I112)
|
| 163 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Norstved, Asta (I789)
|
| 164 | Jordmoderen bar | Nilausdatter, Mette Kirstina (I666)
|
| 165 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Reidel, Verner (I395)
|
| 166 | konfirmeret 14 4 1901 i Torup | Hendriksen, Ane Kistine Margrete (I33)
|
| 167 | Konfirmeret 1901 Boede Svanevej 35 4sal i 1914 og i 1925 iflg FT. var flyttet ind i 1913 Arbejde i Skindergade 28 1 sal og i Admiralgade 28 2 sal | Eskildsen, Louise Cathrine (I46)
|
| 168 | Konfirmeret i Melby kirke 1896 i februar | Rasmussen, Fisker Rasmus Søren (I632)
|
| 169 | kusine til "store bjørn" i Holger Drachmands værker | Petersen, Johanne Marie (I140)
|
| 170 | København, Smørum, Ledøje, bor paa den kgl. plantage, , 85, FT-1834, B3133 kirkebog i Hornbæk Catrine Bremer, Klosterris Hegn, født i Holsten. FT 1880 bor Louise Catherine Dorthea Bremer født 1817 formentlig en søster til Joachims kone født i Ahrensburg Holsten | Bremer, Ane Catherina Dorthea (I252)
|
| 171 | Købmand i Flensborg. Tabte ved krigsudbruddet mod England meget på søen og ved forstyrrelse af sin handel. I 1808 var de franske tropper, der var indkvarteret i hans hjem temmelig stærke og besværlige. Islandsk rentekammer notat fra 1795 19. des. 1795. Boy Petersen Holst & Interessentere senda skrá yfir (íslenskar) vörur í skipinu das Rennthier sem það flytur frá Hafnarfirði. - Fsk.: farmskráin. Eldra skráningarnúmer: 44, 21 | Petersen, Anna (I197)
|
| 172 | Landmand og Købmand i Coldenbüttel, Eiderstadt Kreds, født 1553 - død 1628 (fredag aften mellem kl. 7 og 8) 75 år gammel. Han boede i Badenkoog på Kobenwerft, det såkaldte Gozchhof og havde 20 ?Dumet? landejendom. Blev i 1591 gift med Catherina, der døde den 22 august 1618. (Den 3. august blev hun syg om morgenen og døde mellem 8 og 9). From The HolstChronicle | Holst, Peter (I349)
|
| 173 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hartmeier, Lise (I1087)
|
| 174 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Dyrlund Parbst, Lone (I1099)
|
| 175 | Ludvig Munk, 1537-1602, til Nørlund, hørte til slægten med 3 roser i våbenet. Faderen, der ogsaa hed Ludvig Munk, døde samme år, sønnen blev født, formodentlig forinden, i alt fald før sønnens dåb, siden denne blev opkaldt efter ham | Munk, Statholder Ludvig i Norge (I998)
|
| 176 | Mad. Lemming bar; Jørgen Olsen; Hans Svendsen, Sundbylille; Niels Pedersen, ungkarl; Peder Torbensen; afg. Ejler Hansens kone. | Willumsdatter, Bodil (I611)
|
| 177 | Mad. O. Smith bar; Jens Klejnsmed; Niels Mogensen; Nilaus Willumsens kone, alle Frederikssund;Jacob Lange, Ude Sundby. | Jensdatter, Cathrine Marie (I109)
|
| 178 | Mad.me Rahn paa Fwærk, Hans Andersen, Hendrik Klem, Johan Tygesen, Jonas Nielsen alle af F:wærk | Olsdatter, Anna Maria (I500)
|
| 179 | Magna Johanne Eskildsen født af ugift Flora Nikoline Petrine Meyer, 26 år af Hornbæk, som barnefar udlagdes Styrmand Ludvig Karl Eskildsen af Hornbæk | Eskildsen, Magna Johanne (I136)
|
| 180 | Maler og kobberstikker i Tyskland, Danmark, Italien og Tyrkiet Melchior Lorck ( eller Melchior Lorichs) (1527 i Flensborg – 1588 i København) var en dansk maler. Han anses for at være en af renæssancens store tegnere og den første betydningsfulde grafiker i dansk kunsthistorie. Han blev født omkring 1527 som søn af den flensborgske rådmand Thomas Lorck og hans kone Christine Som noget nyt i datidens samfund tog han på lange rejser og studieophold i Europa og virkede ved flere fyrstehuse. Han havde forbindelser både til den danske konge Christian 3., og de tyske kejsere Ferdinand 1. og Maximilian 2. i Wien, ligesom han sidst i sin karriere arbejdede for Frederik 2. Imellem 1555 og 1559 tilbragte han treogethalvt år som tilknyttet den kejserlige ambassade ved Sultan Suleiman den Prægtige i det daværende Konstantinopel (nu Istanbul). Det var under dette ophold, at han indsamlede det store materiale, han resten af livet skulle arbejde videre med som forlæg for tegninger, kobberstik og træsnit. Efter hjemkomsten slog han sig ned i Wien, hvor han rentegnede sine skitser efter antikke og moderne monumenter fra Tyrkiet, såsom de tegninger af Arcadios-søjlen og basen til Theodosius 1.s obelisk, der i dag befinder sig i Den Kongelige Kobberstiksamling på Statens Museum for Kunst i København. Pragtværket fra denne periode er det ca. 12 meter lange Konstaninopel-prospekt, der siden 1599 har befundet sig i Leiden. Også de to store kobberstukne portrætter af Sultan Suleiman den Prægtige og den persiske gesandt i Konstantinopel, Ismail fra 1562 hører til her. I 1563 stod Lorck for udsmykningen af byen Wien i forbindelse med festlighderne ved den kommende kejser Maximilian 2.s indtog. Den 22. februar 1564 blev han og hans brødre, Caspar, Balthasar og Andreas, adlet (eller fik deres adelskab bekræftet og fornyet) af kejser Ferdinand 1. Lorck blev ansat ved kejserhoffet som Hartschier, en ærespost med fast indtægt i den kejserlige æresgarde til hest, en stilling han med afbrydelser beholdt indtil 1579. I 1568 er Lorck i Hamburg, hvor han bl.a. opmåler og aftegner Elbens løb fra Hamburg til havet og udkaster byporten Schartor (nedrevet). Fra denne tid kendes bl.a. dedikationer til ham fra den vigtige bogtrykker i Frankfurt am Main, Sigmund Feyerabend. I 1573 og 1574 opholder Lorck sig i Antwerpen, hvor han arbejder hos bogtrykkeren Christoph Plantin og bliver venner med bl.a. Abraham Ortelius, Philip Galle og Hubert Goltzius. Sidst i 1570erne arbejder han primært med forberedelserne til sit hovedværk, det såkaldte Tyrkerværk og en omfattende dragtbog. De 128 træsnit fra Lorcks Tyrkerværk, der blev resultatet heraf, men først udkom første gang posthumt i 1626, er en enestående skildring af samfundet i 1500-tallets Tyrkiet. Efter at have søgt sin afsked i Wien, blev Lorck den 19. februar 1580 ansat som Frederik 2.s hofmaler. Ikke meget kendes til hans arbejde for kongen, bortset fra et kobberstukkent portræt, et malet (i dag på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg) og et træsnit, der ser ud til at være tænkt til brug for Elefantordenen. Den sidste betaling til ham efter hans afskedigelse er dateret 4. marts 1583, hvorefter han forsvinder fra kilderne 1580'erne. | Lorck, Maler Melchior (I840)
|
| 181 | Marie nedskrev sine erindringer i 1907 om Peter Holst og livet på Fiskebæk Ligger pålokalarkivet i Gråsten | Holst, Marie Charlotte (I184)
|
| 182 | Matthias Holst. Første møller og senere løjtnant i kavaleriet Ugifte. Overført til infanteri grundet sit venskab me prins Christian af Sleswig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, senere kronprins af Sverige, han døde som kaptajn af nerve-feber på en lille ø i Østersøen | Holst, Mathias (I192)
|
| 183 | Med Christian 4. fik Kirsten Munk tolv børn, hvoraf de otte overlevede, heriblandt Leonora Christina. Kongen beskyldte hende for 1627-28 at have været ham utro med rhingreve Otto Ludwig af Salm. Hun afviste anklagen, men forlod 1630 hoffet, hvorpå kongen gav hende ordre til at tage ophold på de to jyske gårde Boller og Rosenvold, hvor hun i perioder sad i husarrest. Døde af slagtilfælde tyk og gigtplaget Kirsten Munk gift morganatisk med Christian 4. Nogen kirkelig vielse fandt ikke sted, men var heller ikke nødvendig for at gøre ægteskabet lovgyldigt. Samtiden godkendte ægteskabet, og Kongen regnede sig for gift med K.M., kaldte hende "ma treschere femme" og underskrev sig "dyn kere och troe husbonde". Dansk Biografisk Leksikon, Årg.1932-1944. | Munk, Kirstine (I995)
|
| 184 | Meget køn og letlevende iflg Ludwig Voigt Skanderborg. Var en tid forlovet med Ludwigs ældste broder , gift i Norge endte i Sverige gift med en underofficer | Ebeling, Christine Maria (I450)
|
| 185 | Mikkel Vibe var bondesøn fra Lægård ved Holstebro. Efter hans far døde i en tidlig alder kom han til at bo hos en farbror, der var præst i Tyregod og kom siden i en skrive- og regneskole i Viborg, hvorefter han kom i tjeneste hos livlægen dr. Peder Sørensen. Det var gennem ham, at han fik kontakt til lægens bror, der var tolder i Norge. Hos ham fik han indsigt i handelsbranchen, i hvilken han viste store talenter. Nu kom han i tjeneste hos borgmester Markus Hess i København, der var en driftig handelsmand, som benyttede Vibe til handelsrejser til Spanien og England. Senere foretog Vibe rejser på egen hånd til forskellige vigtige handelsbyer i Europa. Da han kom tilbage til Danmark i 1593 fik han borgerskab i København og blev snart en af hovedstadens største og driftigste handelsmænd. Fra 1602 var han rådmand og fra 1609 en af byens borgmestre. fra Wiki | Vibe, Bogmester Mikkel (I979)
|
| 186 | Moder bar barnet Skræddermester Carl Erbahn og Hustru Marie og fisker Ole Rasmus Rasmussen fisker Carl Fredriksen og Fisker Oluf Rasmussen alle af Liseleje Fisker på Thor H1398 af Hundested | Rasmussen, Fisker Erik (I448)
|
| 187 | Moderen bar Fadder Fisker Anton Henriksen Jens Larsen i Hundested Faderen | Henriksen, Laurits Reidel (I1)
|
| 188 | Moderen selv Pigen Anne Marie Petersen Skovhastrup, Hsm. Niels Petersen Skovhastrup, Peder Nielsen Kidserup Faderen selv | Pedersen, Karl Knud (I669)
|
| 189 | Moderen; Hans Andersen, fisker; Carl Bentsen, fisker, alle Frederikssund; H. C. Hansen, saddelmager i Skuldelev. | Andersen, Louise Amalie (I655)
|
| 190 | Morten Nilausen væver i Ude Sundby, Lars Hansen gmd ibid var forlovere | Familie (F33)
|
| 191 | Muligvis datter af Magnus Haysen som var hertug Adolphs befuldmægtigede ved det såkalte Syv-Herreds-Raad, en appelldomstol av rådmænd i det nordfrisiske i 1436 skænkede Frouwe en trediedel afgodset Lytgenhom (Læk sogn), som hun havde købt af Otto Rantzau,«b»«i» til evig messe ved St. Ewaldi alteret i Var Frue kirke i Flensborg, for at give sine forfædres, sine efterkommeres, sin slægts og sin mands sjæl salighed«. «/b»«/i»Forseglingen (paastemplingen af dokumentet) fandt sted i Flensborg den 2.marts 1441, aaret efter Paye Jeppson's død, i overværelse af Otto Rantzau, borgmester Wedighen Platen og raadmand Henning Kock, sidstnævnte to begge af Flensborg, den første torsdag i fasten | Magnusdatter, Frouwe (I243)
|
| 192 | Møllerens kone bar | Nilausen Bryde, Niels (I610)
|
| 193 | Nach Erzählungen von Ludwig Emil Voigt in Skanderborg soll Anna Christina nur ein Adoptivkind des Pastors, in Wahrheit aber illegitime Tochter des dänischen Königs gewesen sein. Dieses Gerücht wird durch ihren Todesvermerk in Gravenstein von 1842 und den Trauvermerk kaum widerlegt. Auffällig ist jedenfalls, daß Anna Christina im Taufregister von Ulkebüll fehlt. Daß ihr dort seit 1770 im Amte befindlicher Vater die Eintragung vergessen haben sollte, ist kaum anzunehmen. weiter auf Seite 11 ... Danach hat sie, am 22. September 1842 verstorben, als ältestes Kind den Christian Peter "58 Jahre alt" hinterlassen. Erst 5 Jahre nach der Geburt Christian Peters, der die Vornahmen seiner beiden Großväter trägt, wird die Ehe geschlossen. Peter Hoecks eigenhändige Eintragung lautet: "1792 d. 23.Nov. bleve Friedrich Ebeling Degnens Sön her paa Stedet og min Dotter Anna Christine Hoeck, ofter forud erholdte concession hjemme i Huset oegteviede." (... getraut, zur Ehe geweiht) Im Zusammenhang mit diesem Daten wird der folgende Satz aus Anna Christinas Todesvermerk verständlich: "... ist geboren in Ulkebüll und gleich darauf verheiratet an den hoch- fürstlichen Leibjäger, nachmaligen Hausvogt Ebeling in Gravenstein." Es muß auffallen, daß die Pastorstochter erst 21jährig unmittelbar vor der Trauung confirmiert wird. Die Geburt Christian Peters gibt den Schlüssel dazu. | Voigt, Ludwig Emil (I439)
|
| 194 | nedstammer fra den kendte forfatter Martin Opitz 1597 - 1639 født 23.12.1597 Bunzlau - søn af en slagter og Rådherre 1618 - 1619 filosofi og jura studier i Frankfurt og Heidelberg bekendtskab med Heidelberg humanistiske kredse, 1620 flygtet som en dansk Hofansat adelsmand før krigen til Holland, senere til Jylland i 1622. Gymnasialprofessor i Transylvanien 1623 Rådgiver for Hertugen af Legnica 1624 Teutsche Poemata, i Strasbourg (2nd edition 1642) bog om den tyske Poisi. Breslau 1625, digterkronet i Wien af Kejser Ferdinand II, møde med Heinrich Schütz 1626 udsending og politisk rådgiver for Karl Hannibal Burggraf af Dohna, kejserlige Kammerspræsident i Breslau, startede med oversættelse og revision af operaen Dafne fra italiensk efter et oplæg fra Ottavio Rinuccini. Opført til et fyrstelige bryllup i Torgau 1627, med musik af Heinrich Schütz . I 1627 adlet af kejseren i Prag som Opitz von Boberfeld. I 1629 blev medlem af de "kronede medlemmer af de Frugtbare selskab", fra 1630 foretog han sig talrige politiske ture, bl.a. til Paris i 1633 som diplomat i tjeneste hos Hertugen af Legnica og Brieg, fra 1636 kongelig Hofhistoriograph og diplomat hos den polske konge Vladislav IV . den 20.08.1639 i Danzig opførtes "Danzig" med tekster af Martin Opitz og sammensat af Heinrich Schütz 1621 - 1629 Tugend ist der beste Freund SWV 442 , 1624 Die Erde trinkt für sich SWV 438 Gleich zu dem Helikon SWV 96 Läßt Salomon sein Bette nicht umgeben SWV 525 Itzt blicken durch des Himmels Saal SWV 460 1627 Dafne 1634 Jägerlied . 1621 - 1629 SWV 442 um 1624SWV 438 SWV 96 Läßt Salomon sein Bette nicht umgeben SWV 525 Itzt blicken durch des Himmels Saal SWV 460 1627 Dafne 1634 Jägerlied Martin Opitz blev betragtet som faderen til tysk poesi, og var forganger for „deutsche Nationalliterarur" . | Opitz, Professor Heinrich (I170)
|
| 195 | Niels Pedersen i Lejre Knud Pedersen i Lejre | Familie (F230)
|
| 196 | Niels Pedersens kone, Frederikssund, bar; Jens Klejnsmed, ibd; Jacob Verdelin, ibd; Johan Thuesen, ibd; Nilaus Willumsen, ibd. | Jensdatter, Bodil Sophie (I104)
|
| 197 | Nils Hansen og Niels Jørgensen var forlover | Familie (F223)
|
| 198 | organist i Aarhus Domk. 1796 | Ebeling, Organist Karl Ulrik Marius Emil (I941)
|
| 199 | Overtog C R Ebelings hus i Augustenborg i 1809 | Hansen, Kammertjener Tyge (I930)
|
| 200 | Overtog sin morfars hus i Storegade, St. Nicolai sogn. | Paysen, Poul (I229)
|