| Notater |
- *19. februar 1918 blev far født i Vemb
Asta, hans søster er født i 1916 og død i 1934
Farfar og farmor
Farfar var i lære og arbejdede som ung i Thisted. Udlært som snedker/tømrer.
Farmor tjente i huset hos en urmager i Thisted (det er herfra, hun havde sit ur).
Far tænker, at de har lært hinanden et kende til et bal el.lign.
Farfar søgte imidlertid ind til DSB for at få fast arbejde med pension.
Far mener i øvrigt, at det var godt, at han ikke skulle ernære sig som snedker/tømrer, for han var alt for pertentlig og omhyggelig med sit arbejde.
Farfar startede sin tilværelse ved DSB som stationsarbejder i Esbjerg. Her arbejdede han bare én dag, så blev der en stilling som stationsarbejder i Thisted.
Farmor og farfar var heldigvis ikke flyttet til Esbjerg. De boede i Thisted i en gammeldags lejlighed, hvor der var både mus og rotter. Her blev Asta født.
Farfar blev ansat som aspirant i Vemb, og familien flyttede hertil. Her blev far født.
Farfar kom på Jernbaneskole og uddannede sig til overportør.
Rejste rundt som afløser for at tjene penge (man fik udstationeringspenge - ikke meget, men mere end man ellers tjente).
Farfar var en tid afløser i Struer, og far mener, at de en tid boede i Struer.
Fik så stilling i Bur. Der var ingen tjenestebolig, men i starten boede familien i et hus over for banegården, som de købte (hvor de fik pengene fra hertil, undrede far sig over; men mener at de må være tjent ved afløsning). Der var en lejlighed ovenpå, hvor der var lejefolk. (En tid boede købmandens der, fordi deres hus var brændt).
Farfar var en rigtig opfinder og altmuligmand, der havde mange projekter i gang gennem årene:
Han var radioamatør og lavede også radioer til andre (og tjente penge på det). Han lavede selv kondensatorer og byggede selv som snedker kasserne til radioerne. Smed Andersen, som boede overfor, havde sit radioapparat, lige til han døde. Det var et af de første, der gik på elektricitet (altså ikke på batteri).
Far kan huske, at han som barn har hjulpet med at sætte radiomaster op.
Akkumulatorerne skulle lades op på elværket, som lå oppe ved havens bagende.
Overskudsvarmen fra elværket varmede en kedel op. Her smed bønderne deres kartofler i, så de blev kogt. De blev så brugt som dyrefoder. Men børnene (bl.a. far og Henning, bagerens dreng) kunne også vældig godt lide at spise dem. Far husker, at de smagte godt.
Farfar havde som stationsarbejder skiftende arbejdstider. Når farfar havde aftenvagt, ville farmor gerne være på stationen hos ham (havde kaffe med). Farfar lavede en telefon fra stationen til huset, de boede i (først huset over for banegården, siden til "Thy"). Telefonen kunne børnene så bruge til at få fat i deres forældre. Den ene telefon var brugt, den anden var én farfar havde lavet selv.
Farfar eksperimenterede også med fotografi. Og fremkaldte selv sine billeder. Fremkaldervæsken lavede han selv efter opskrift.
Huset "Thy"
1924 blev huset "Thy" bygget i Bur. Et hus farfra selv tegnede, og som var med mange "fiduser", som ikke var almindelige på den tid, f.eks. indbyggede skabe.
Nedenunder var der først 2 stuer ud til gaden, siden blev det slået sammen til én stue. Ovenpå lå farmor og farfars soveværelse med vinduer i gavlen ud til gaden. Også ovenpå havde far og Asta et fælles børneværelse.
Der var også et baghus. Først et bygget af sveller, siden et rigtig hus. Her var der bl.a. høns.
Søskende
Far og Asta legede ikke så meget sammen som børn, men ind imellem sloges de. Så kunne farmor godt komme med et kosteskaft og give dem én bagi, og de kunne også godt få en ørefigen.
Andre børn
Henning, bagerens dreng.
Gunnar, husmandssøn. (Senere hen brugsuddeler - far har haft kontakt med ham senere i sit liv.)
Martin, smed Andersens barn, yngre end far, blev passet af Asta (som var 1½ år ældre end far).
Jul
Julegaver var hjemmelavede. Farmor havde som regel strikket noget. Farfar havde selv snedkereret noget. Far kan huske, at farfar havde lavet mange fine ting til ham, bl.a. bondegård og dyr. Og en borg. Far kan huske, at han selv (med farfars hjælp) lavede soldater til borgen ved at støbe dem af bly. Han lånte soldater af andre børn og lavede så en gipsform, som han så støbte soldaterne i. De blev også malet i farver.
Skolen
Far og Asta gik i Bur skole, som - ligesom de fleste landsbyskoler - var en 2-klasset skole med 2 lærere: en lærer og en lærerinde.
Lærer Lykke, husker far, var god til at lære fra sig.
Lærerinden var altid lidt trist (var blevet forsmået - en brudt forlovelse).
De 2 klasser var sådan at forstå, at børnene der gik i 1. klasse vel svarede til vores 1.-3. klasse - 2. klasse var 4.-5. (el. lign.).
Far kom 1 år for tidligt op i 2. klasse, for læreren havde tidligt fundet ud af, at far skulle i Mellemskolen i Holstebro.
Farfar fandt, at det var en god ide, da stationsmester Ballisagers søn, Svend Aage (2 år ældre end far), gik i skole i Holstebro.
Far var imidlertid nær ikke blevet optaget, da han ved prøven ikke havde regnet brøkstykkerne. Da man undrede sig, fordi hans regnestykker i øvrigt var rigtige, blev han taget ind til en samtale, og her kom forklaringen: han kendte slet ikke til brøkregning.
Far var 11 år, da han kom til Holstebro. Han skulle hjemmefra med toget kl. 6.45 og kom hjem igen kl. 16.30, hvor han altid fik noget at spise - kaffe med mælk og sukker og en sukkermad (sigtebrød som farmor selv bagte). Han sad 1 time i toget i Holstebro, før det kørte. Der var for meget ballade til, at de kunne læse lektier.
Far lavede lektier på skolen om morgenen (ventetid) og i middagspausen (byens børn var hjemme for at spise til middag). Far havde kakao med i en termokande og spiste brød til, enten sigtebrød (hjemmebagt) eller rugbrød (købt).
Det var en fordel at lave lektier i skolen, for så kunne han ruge skolens bøger. Ellers skulle man dengang selv købe sine skolebøger. Det var ikke mange skolebøger, far købte.
Da far skulle til mellemskoleeksamen var det lige ved at gå galt. Han cyklede derud - og punkterede på vejen! Kom for sent - fik lov at komme ind, men fik ingen ekstra tid. Men nåede det (selvom han kom sidst ind, var han den første der var ude) - og klarede det endda overmåde godt, idet han fik den største mellemskoleeksamen, der var taget i mange år.
Ferie
Far og Asta besøgte i ferierne bedstefar og bedstemor i Nors i villa Ro, hvor der var god plads til feriebørn. Når de var der kom familien fra Thisted tante Kathrine og onkel Anton somme tider på besøg og havde deres drenge Peter, Aksel, Henry og Jørgen med.
Far husker, at han spillede fodbold sammen med fætter Jørgen oppe på Vendbjerg bakke. Bare de to, så skiftedes de til at stå på mål.
Far og Asta rejse gratis med toget til Nors (fripas). Det var noget af en rejse, for der var jo endnu ikke nogen bro ved Oddesund. Toget de kom med var ikke et persontog, men et blandet tog med godsvogne, som der skulle rangeres rundt med, så der kunne være tid til at stige ud på nogle stationer og se sig omkring.
Badning
Mens de boede i Bur (da far gik i mellemskolen dvs. fra 11-12 års-alderen) havde børnene badefripas, så far og Asta tog med toget til Stuer for at bade. Der var en lang gåtur ned til stranden - bl.a. igennem kolonihaver.
I skoletiden i Holstebro badede børnene i Storåen (som absolut var forurenet af mange urensede tilløb).
Konfirmationsforberedelse.
Far gik til præst i Holstebro, hvor præsten var indremissionsk. Styg iflg. far. Skulle lære mange salmevers. Kunne det ikke, skulle skrive det 25 gange.
Farfar hjalp ham ved at hektografere (en slags kopiering) - men det faldt vist ikke i god jord hos præsten.
Rungsted kostskole
Efter mellemskolen kom far på Rungsted Kostskole, her betalte man for at gå i skole efter ens indtægt. 1. år betaltes fuld pris for far; men derefter var det billigt, for han fik ½ friplads i 2 år.
Da der var 2 i skolen, der hed Børge, blev far kaldt Bur.
Efter studentereksamen tog far til Århus og ville læse dér. Men da det pga. krigen var usikkert, søgte han ind til DSB.
Arbejde / penge
Om sommeren gik børnene kun i skole 2 dage om ugen. Nogle børn skulle hjælpe til hjemme på gårdene.
Far arbejdede i tørvemosen med at rejse tørv. Tørvene blev allerførst skåret i firkantede stykker. Så lå de og tørrede. Herefter skulle de rejses på højkant (det var børnearbejde). Efter endnu en gang tørring skulle de så stakkes af nogle damer. Efter sidste gang tørring blev tørvene kørt ind.
Skolebørnene (både 1.- og 2. klasse) gik ud til tørvemosen. Der var 5-6 km. hver vej. Fra 8-9 tiden om morgenen til 4-5 tiden at eftermiddagen. Man skulle passe på hugormene. I regnvejr kunne man ikke arbejde.
Lønnen var 18 øre for at rejse 1.000 tørv. Far sparede penge sammen til sin 1. cykel (pris: 28 kr.)
Far var meget nærig som barn - brugte aldrig nogen penge. På skoleudflugt havde han flere penge med hjem, end han tog af sted med, idet han solgte sin sodavand på turen.
På kostskolen havde far intet forbrug. Dog brugte han lidt til tobak (pibe) i 2. g, hvor mange skulle ryge (det var forbudt i 1. g!).
Påklædning m.m.
Far brugte som barn træsko og hjemmestrikkede sokker. Han havde uldent strikket undertøj.
Tøj, der ikke var hjemmesyet, blev købt i Holstebro. En kone ude på landet syede tøj til far, mens farmor selv syede Astas kjoler.
Det var en begivenhed, da farmor fik sin trædesymaskine "Singer".
Madvarer
Der var en købmand. En overgang også en slagter, men forretningen kunne ikke løbe rundt, fordi folk slagtede selv. Men slagter og fiskemand kørte rundt til hjemmene i hestevogn.
Mælk hentede man på gårdene. Far hentede tit mælk i mælkespand. Han havde altid penge med og betalte kontant. Det forlangte bonden, som far kaldte pengegrisk.
Grøntsager fik man fra egen have - gode grøntsager.
Madlavning mv.
Farmor brugte primus (petroleum), som farfar i øvrigt lavede om til en ovn, som farmor bagte brød i.
Farmor var altid tidligt oppe for at tænde op i komfuret og smøre madpakke til far.
Også i kakkelovnen skulle der tændes op.
Farfars arbejde
Farfar mødte ofte tidligt om morgenen. På stationen var de stationsmesteren, 1 portør og farfar. Bur var som station på størrelse med Jegerup. (Da far var i Vojens var der 39 mand - nu er der ½ mand).
Far husker, at arbejdstempoet - både på arbejde og i fritiden - var roligt - ingen stress. I dag undrer far sig over, så meget både han (og farmor) nåede, for arbejdsdagen var jo min 9 timer dengang.
Bageren
Far beskrev det som et sted med megen snavs og svineri. Der var fuldt af mus og rotter i massevis, bl.a. fordi hestestalden lå ved siden af bageriet. Ovenpå hestestalden var der brændsel.
Bageren kørte selv rundt i hestevogn og solgte sit brød. Det var især sjovt at være med (far var ofte med rundt) om vinteren, hvor der blev kørt i kane. Løb ved siden af og hoppede op.
Bageren havde en meget lang arbejdsdag.
Bageren boede lige over for "Thy" ("Thy" vejkrydsets øverste venstre hjørne - bagerens øverste højre hjørne - smed Andersens det nederste højre hjørne og marken (fodboldbanen) det nederste venstre hjørne)
Haven
Farfar havde skiftet al jorden ud og i det hele taget gjort meget ved haven.
Fint lysthus i haven.
(Farmor og farfar havde dengang og siden også i Farris, i Hørdum, Bedsted og Thisted georginer i haven. Dem holdt de meget af, og især husker far fra Farris, at det var noget af det første de fik sat i jorden der og fik til at gro - i en ikke særlig god jord).
Vand
Som alle mennesker på den tid havde også farmor og farfar pumpe i gården. Men den var kombineret med pumper indendørs, som farfar selv havde lavet med rørføring og det hele. Så der var indlagt vand i huset!
Der var også vandpumpe i bryggerset.
Bad
De tog bad - 1 gang om ugen - ude i udhuset, hvor der var placeret et stort blikbadekar (før den tid et træbadekar, som brugtes til at sætte tøj i blød i). Vandet blev varmet i en gruekedel.
Vask/ kloak-vandingssystem
Farfar lavede også en maskine til at vaske med - med håndkraft. Svinghjulsanordning. Far kunne som lille trække den rundt. Men kunne næsten ikke nå op!
Farfar lavede et fint kloaksystem. Vandet løb ud i en brønd. Derfra videre ud i haven i murede vandledning langs med hegnet. Der var afløb, hvor vandet kunne løbe ud til siderne, som farfar bestemte det.
Toilet
Dasset - var som det var dengang med en spand, der blev tømt ud mellem kartoflerne.
Der var ingen lugtgener.
Fars høne
Far havde en tam høne, som han havde det sjovt med. Den ville gerne aes og gås med.
Far var den eneste, der kunne komme til den, når lå og rugede. Far hentede tit græs til hønsene i vejgrøfterne.
Hunde
Farfar og farmor havde gennem årene flere forskellige hunde, idet de i en periode overtog jagthunde (der var for gamle til jagt) fra onkel Jens (farfars bror, som boede i Struer).
Pjevs, fik de nu på anden vis: far fortæller, at den pludselig lå uden for elværket og var ked af det. Her tog de den ind, men kunne ikke beholde den. Far plagede om at måtte beholde den og fik lov.
Pjevs var en lille brun én, som far siger ikke var særlig klog - og dog - den hentede far ved toget hver dag (gik selv hjemmefra på det rigtige tidspunkt) - også i ferier!!
Far og Pjevs legede på vej hjem fra toget. Og når far havde fået sin kaffe og sukkermad (!), skulle de to lege på divanen.
Bil
Farfar havde også en motorcykel, kan far huske. Han kan ikke huske, at han nogensinde har set farfar køre på den, men farfar ordnede den og satte den i stand og byttede den med en bil (ca. 1925-26) - en gammel én, som han også satte i stand.
Farfar dumpede i øvrigt 1. gang til køreprøve!
Da bilen var færdig, skulle det fejres med en køretur til Nors til bedstefar og bedstemor (farmors forældre). Det foregik ad grusveje. Da der kun var førerhus til farmor og farfar, skulle far og Asta sidde bagved det ude i den friske luft. Så da de nåede frem, var de helt sorte i hovederne!
Benzin købte man hos købmanden i byen.
Kun et par stykker havde bil i Bur.
Radio
Som nævnt lavede farfar radioer. Han købte sine radiodele i Holstebro hos en radioforhandler Folkevang (senere B&O). Her fik han også gode fiduser.
Familien hørte en del radio. I starten med hovedtelefoner, senere med højttaler.
Bl.a. hørte man som hørespil "Familien Hansen" - en populær serie.
Til en midsommerfest fik farfar sat en højttaler op i haven, således at folk kunne sidde i grøften på den anden side af vejen (der lå en mark, som blev brugt til fodboldbane) og høre musik, hvilket var meget usædvanligt på den tid.
Asta
Asta kom i huset lige efter skolen hos præsten i Vemb/Bur pastorat, og var der til hun døde.
Den tidligere præst Gregersen var ikke specielt afholdt. Pastor Andersen blev en afholdt, men også meget omtalt og ukonventionel præst. Han var oprindelig sønderjyde. Havde været en tur i Amerika og var uddannet der.
Han forargede bl.a. missionsfolkene ved lige efter kirke at tage ind hos farfar og farmor for at spille billard (farfar havde selv lavet billard-spillet). Pastor Andersen kunne reglerne og ville gerne spille.
Han indførte den skik, at han kom hjem til konfirmanderne efter konfirmationen, var med til festen - og dansede med - det var en synd, mente nogen! Men ikke farfar og farmor, som var grundtvigianere.
Det var altså hos pastor Andersen og hans familie, at Asta kom i huset. Først var hun barnepige/stuepige - så kokkepige - hele uddannelsen. Det var meningen, at hun skulle have været på højskole, men det nåede hun ikke.
Hun fik difteritis. Blev indlagt på epidemisygehus i Holstebro. Var kun syg i et par dage - døde ved at blive kvalt: hun kunne ikke få luft (bagefter bebrejdede man, at hun ikke var blevet skåret op i halsen og måske derved havde reddet livet). Dengang kendte man ikke penicillin.
Far var på det tidspunkt på kostskole. Fik meddelelsen om sin søsters død på en hård og ufølsom måde ved at blive kaldt ned på rektors kontor, hvor rektor meddelte ham det. Far anede ikke, at Asta havde været syg. Bagefter blev han bare overladt til sig selv. Ingen, hverken voksne eller børn talte med ham. Han tog med tog hjem og var med til begravelsen, og så direkte tilbage til skolen igen, hvor stadig ingen talte med ham om det.
Heller ikke hjemme i Bur, hvor det også var svært for farfar og farmor. Så svært, at de efter et par år valgte at flytte fra Bur til Sjørring - og senere til Hammerum. De kunne ikke holde ud at være i de omgivelser, hvor alt mindede dem om Asta.
DSB-læretid
Far kom ikke tilbage til hjemmet i Bur igen. Startede som elev ved DSB (7 måneder) i Hjerm (ved Herning). Skulle så til prøve i København. Hvorefter man så skulle på en større station - for fars vedkommende Ringkøbing i 15 måneder. Derfra på skole i København.
Her var far d. 9. april, den første dag de var til eksamen. Var besat af tyskerne, men eksamen blev gennemført.
Var så trafikmedhjælper og kom til Troldhede (mellem Herning og Skjern) - i brunkulsområdet. Det var dyrt at leve derude pga. brunkulsarbejderne. Børge Rantzau (som var stadigvæk har kontakt til) var også der. De to tjente lidt ved at lave regnskab for et af firmaerne i området (måtte først ikke for stationsforstanderen).
Militærtjeneste
Far var på session i Skjern - og blev taget som soldat, men det varede en tid, inden han blev indkaldt i maj 1941 som dragon i Randers. Det forholdt sig nemlig sådan, at det var sognerådsformanden, der skulle give besked herom. Han var ked af det, da hans søn ikke blev dragon - det havde han selv været! Far var egentlig glad for at komme fra brunkulsområdet.
Far var i 1½ år i Randers - derefter 5 måneder på befalingsmandsskolen i Næstved. Her var de 6: 3 fra Jylland (og Fyn?) og 3 fra Sjælland, bl.a. Rasmus Svendsen (Hjermind) og Wivel (Peter Wivel?). Der var 6 lærere til de 6 befalingsmænd, der noget af tiden blev undervist sammen med korporaleleverne.
Eleverne afløste de sidste hestedragoner. Skolen var den gamle kaserne, som var nedslidt. Der var koldt med jernsenge med halmmadrasser. Så koldt at de sov med uniformsfrakkerne på. Oppe under taget var der hul, så de fik sne i hovedet.
De fik dårlig kost. Det viste sig, at maden blev solgt til andre uden for kasernen (det blev senere retsforfulgt). Far var et par dage på infirmeriet pga. af influenza - her fik han god kost!
På skolen mærkede de ikke noget til krigen (der var ingen adgang for tyskerne).
Efter militærtjenesten skulle far af DSB sendes til Hinnerup - men byttede med en anden og kom i 1943 i stedet til Vojens---.
Arbejdsulykke
I februar 1943 stod far på perronen i Vojens og skulle aflevere en besked til et indkørende tog. Han holdt en bøjle i armen, hvorpå beskeden var hæftet.
Det var mørkt - mørklagt pga. krigen - og måske derfor blev han ramt af noget der stak ud fra toget, og havnede nede mellem perronen og skinnerne.
Da toget ikke fik den ventede meddelelse, holdt det - for far desværre sådan, at han fik skoldhed damp fra lokomotivet ned på sit ben.
Heldigvis var hans kasket røget af og lå på perronen - og viste, hvor man skulle finde ham. Han blev meget tilredt: kraniebrud og et skoldet ben m.m. Lå på hospitalet i 3 måneder, bl.a. fordi der gik betændelse i benet. Man havde ingen penicillin og dårlige papirforbindinger. Lægen sagde til far, da han blev udskrevet, at han ikke havde regnet med, at han havde klaret det, men var havnet i et andet hus (kapellet). Efter udskrivningen var far fortsat sygemeldt i 3 måneder.
rdrtrdrdbrdrw10rsp20 rdrlrdrdbrdrw10rsp80 rdrbrdrdbrdrw10rsp20 rdrrrdrdbrdrw10rsp80
|